Gebyrer for regnvand: Omkostninger til regnvand
Regnvandsafgiften er en afgift, som mange tyske kommuner opkræver for at dække udgifterne til bortskaffelse af regnvand. Regnvand, der falder på asfalterede eller bebyggede områder, betragtes generelt som spildevand og skal bortskaffes af de lokale myndigheder. Regnvandsafgiften er baseret på størrelsen af det asfalterede eller bebyggede område og mængden af nedbør, der falder på dette område.
I Tyskland falder der i gennemsnit mellem 600 og 1.500 millimeter nedbør om året(i 2023). Da bortskaffelse af regnvand medfører omkostninger, er regnvandsafgifter en måde for lokale myndigheder at overføre disse omkostninger til ejendomsejere, der har et asfalteret eller bebygget område.
Hvem er underlagt regnvandsafgifter?
Regnvandsafgifter pålægges som udgangspunkt alle grundejere, der har befæstede eller bebyggede arealer, hvorfra der kan løbe regnvand. Det gælder både privatpersoner, virksomheder og kommuner eller lokale myndigheder. Omkostningerne til bortskaffelse af regnvand påhviler generelt alle, der er tilsluttet det offentlige kloaksystem.
Gebyret opkræves som en del af spildevandsafgiften og er normalt inkluderet i regningen for serviceafgifter for lejede lejligheder. Gebyrerne skal normalt betales hvert halve år eller hvert år, afhængigt af reglerne i den pågældende kommune.
Der er næsten ingen und tagelser for regnvandsafgiften. Alle ejendomme med et asfalteret eller bebygget område, der afleder regnvand, skal betale gebyret. Der er dog måder at reducere eller undgå afgifterne på, f.eks. ved at installere systemer til udnyttelse af regnvand, forsinkelsescisterner eller ved at bruge infiltrationssystemer. I nogle byer og kommuner er der også programmer, der tilbyder incitamenter til at gennemføre foranstaltninger, der reducerer nedbørsvand.
Hvor høje er nedbørsafgifterne?
Størrelsen på regnvandsafgiften afhænger primært af størrelsen på de befæstede arealer på en ejendom, hvorfra regnvandet kan løbe væk. Jo større de befæstede eller bebyggede arealer er, jo mere regnvand løber der af, og jo højere er omkostningerne til bortskaffelse. Gebyret fastsættes som regel af den ansvarlige kommune eller det lokale vand- og spildevandsselskab og kan variere fra region til region og fra kommune til kommune.
En anden faktor, der har indflydelse på størrelsen af regnvandsafgiften, er mængden af nedbør i den pågældende region. Jo større nedbørsmængden er, desto højere er omkostningerne til bortskaffelse af regnvand som regel.
Omkostningerne til vand og spildevand kan variere fra region til region og afhænger også af kommunens størrelse, infrastrukturen og de specifikke takster. Regnvandsafgiften er normalt en del af spildevandsafgiften og er inkluderet som en del af serviceafgiften for lejere.
Hvordan beregnes afgifterne for regnvand?
Gebyret beregnes generelt ud fra størrelsen af de forseglede overflader.
For at gøre dette skal størrelsen af de forseglede eller bebyggede områder på en ejendom bestemmes. Til dette formål udfører de fleste tyske kommuner komplekse opmålinger, ofte ved hjælp af luftfotos. De respektive ejendomsområder vurderes i forhold til typen og tætheden af befæstelsen. På denne måde har kommunerne skabt et præcist og stort set retfærdigt grundlag for beregning af fordelingen af nedbørsafgifter.
Spar på nedfældningsgebyrerne: Sådan gør du
Vi har listet et par muligheder nedenfor, måske er der en variant for dig, som vil gøre det muligt for dig at spare på nedbørsafgifter i fremtiden.
1. opsaml regn
En måde at spare på regnvandsafgifterne er at opsamle og udnytte regnvandet på egen grund. Der er forskellige måder at gøre det på, f.eks. ved at installere regnvandstanke som regntønder eller underjordiske cisterner. De kan opsamle og opbevare regnvand, så det senere kan bruges til plantevanding, rengøring eller som brugsvand. Størrelsen på cisternen eller regnvandstanken afhænger af ejendommens størrelse og den forventede regnvandsmængde. Til et parcelhus, der bruger regnvand til toiletskyl og havevanding, anbefaler vi at installere en cisterne med en kapacitet på mindst 5.000 liter som en grov rettesnor.
Ved at bruge regnvand sparer man ikke kun regnvandsafgiften, men også drikkevand og dermed udgifter til vandforsyningen.
2. lade regnvand sive ned i haven
En anden måde at spare på regnvandsafgifterne er at lade regnvandet sive ned i haven. I dette tilfælde ledes regnvandet ikke ud i kloaksystemet, men siver ned på egen grund. Fordelen ved dette er, at vandet ledes ned i jorden og dermed støtter grundvandsdannelsen.
Der er forskellige muligheder for at lade regnvandet sive ned i haven. En mulighed er at lave et infiltrationsbassin eller en fordybning, som vandet løber ned i, når det regner. Derfra siver det gradvist ned i jorden. Desuden skal man sørge for, at belagte overflader er konstrueret på en sådan måde, at de absorberer vand permeabelt og lader det sive væk.
Størrelsen på infiltrationsområderne afhænger af forskellige faktorer:
- Jordens beskaffenhed,
- ejendommens størrelse og
- den forventede regnvandsmængde.
Man skal dog sørge for, at infiltrationsgrøften er langt nok væk fra bygninger. Dette sikrer, at nedsivningen af regnvand ikke forårsager skader på bygninger eller det omkringliggende område, og at eventuelle regler fra kommunen eller byen overholdes.
Hvad er forseglede overflader?
Forseglede overflader er overflader, der ikke eller kun delvist er gennemtrængelige for regnvand eller andre væsker. Det betyder, at vandet ikke kan sive ned i jorden, eller kun i meget begrænset omfang, men løber af på overfladen.
Typiske eksempler på forseglede overflader er asfalterede eller betonbelagte veje og pladser, bygninger med store tagflader, parkeringspladser, terrasser og fortove. Asfalterede indk ørsler eller garageindgange tæller også som forseglede overflader.
Forseglede overflader har ofte en negativ indvirkning på grundvandet og miljøet, da regnvand ikke kan sive ned i jorden og derfor ikke bidrager til grundvandsdannelsen. I stedet løber regnvandet overfladisk af og kan absorbere forurenende stoffer fra omgivelserne, som så ender i vandløbene. Derfor anbefales det ofte, at man bryder forseglede overflader op eller gør dem mere gennemtrængelige, så regnvandet kan sive ned i jorden.
Er regnvandsafgiften fradragsberettiget?
Regnvandsafgifter er som regel ikke fradragsberettigede omkostninger, da de er en kommunal afgift. Der er heller ingen regnvandsafgift i Tyskland.
Omkostningerne ved at installere systemer til udnyttelse af regnvand kan dog i nogle tilfælde trækkes fra i skat. Dette er dog en investeringsforanstaltning, der generelt ikke er direkte relateret til regnvandsafgifter.
Det er dog tilrådeligt at konsultere en skatterådgiver, hvis du har spørgsmål om skattefradrag for omkostninger, da dette afhænger af individuelle omstændigheder, og der ikke kan gives en generel erklæring.